Kunstterapi

I kunstterapien bruger jeg det kreative udtryk til at undersøge det ubevidste og til at fastholde en ny indsigt eller en ny følelse. I kunstterapien bruger jeg billede-sproget, metaforer og …….

Du kender sikkert den følelse, når et stykke musik eller et billede formår at beskrive lige den følelse og sindstilstand som du befinder dig i eller når musik bringer minder frem.

Du kender måske også det at ord og tanker ikke helt slår til, når du skal forstå hvordan du har det. At ordene ligesom forsvinder eller at tankerne bare kører i ring igen og igen.

Det kreative udtryk kan være at tegne eller male, at bruge billeder, udtryk i ler og meget andet. Kun fantasien sætter grænserne. Når man arbejder kreativt i den terapeutiske proces, aktiveres begge hjernehalvdele, alle sanser og kroppen husker bedre de nye indsigter, ligesom man til stadighed kan opdage nye ting.

Den kreative proces bruges ofte til at komme af med noget, at lægge noget bag sig, men det kan også bruges det at blive mere undersøgende på det der foregår i ”billedet” – man kalder det at eksternalisere – at lægge en oplevelse eller en følelse væk fra sig selv, for at kunne se det i et andet perspektiv.